Ædelmetaller
Guld har inspireret og fascineret i århundreder blandt Egyptens faraoer og i Østens mystik
I mange år var man overbevist om, at guld stammede fra supernova-eksplosioner, altså eksplosioner fra tunge og gamle stjerners pludselige død i kraftige eksplosioner. Men i 2013 fandt amerikanske forskere ud af, at guld bliver dannet i kolossale mængder, når to neutronstjerner kolliderer og derpå eksploderer i ubegribeligt voldsomme energiudladninger langt ude i rummet.
Guld udvindes typisk fra malme i miner, og cirka halvdelen af alt guld i verden kommer fra Sydafrika. Andre store guldproducenter tæller USA, Australien, Rusland og Peru.
Lødighed
Når vi arbejder med guld, er udgangspunktet altid finguld. Det er 99,9% rent guld, som bliver blandet op (legering) til forskellige typer og kvaliteter af guld.
Karat er, når vi taler om guld, en betegnelsen for guldets renhed også kaldet lødighed. Jo højere lødighed des større karat. I Danmark måler vi karat op til 24. Det vil sige, at 24 karat er rent guld og 1000 i promille. Der er direkte sammenhæng mellem guldets lødighed og pris. Værdien stiger altså sammen med renheden.
Guldsmykker stemples oftest med promille og ikke med karat for at angive renheden. Det vil sige, guld på 24 karat vil blive stemplet med 999, fordi der går lidt fra, når guld bearbejdes.
Ved 8 karat vil udregningen af stemplet se sådan her ud: (8/24) x 1000 = 333, hvis man dividerer med 10, kan man udregne, at 33,3% af indholdet i metallet er finguld.
Stemplet på 14 karat guld er således det samme som 585 (58,5% guld), mens 18 karat guld er 750 (75% guld), og 22 karat guld er 916 (91,6% guld). Det gælder for alle varianter af guld, uanset om det er gulguld, hvidguld eller rosaguld. Platin stemples med PT.
I Europa bruger vi oftest guld op til 18 karat, fordi guldet ellers bliver for blødt og modtageligt overfor ridser og slitage, når indholdet af finguld er for højt. Hos Theodor Cph beskæftiger vi os i udgangspunktet altid med 14 og 18 karat guld og platin.
I Danmark er det et lovkrav, at smykker i ædelmetal stemples med et lødighedsstempel og skal desuden indeholde producentnavn eller -initialer.
Metaller
Gulguld
Gulguld er den mest anvendte form for guld, fordi det er den type guld, der ligger tættest på finguld. Gulguld er den mest klassiske form for guld, som anvendes i alle former for smykker som f.eks. vielsesringe.
Hvidguld
Hvidguld er en blanding (legering) af guld, der indeholder ekstra meget hvidt metal, som regel sølv eller palladium. Blandingen gør, at guldet lysnes og mister en del af sin varme glød.
Hvidguld benyttes i smykkeverdenen primært som et alternativ for det ekstremt kostbare ædelmetal platin. Hvidguld er mere værdifuldt end den traditionelle gulguld, fordi legeringen, som indeholder sølv og palladium, er mere kostbar.
Rosaguld
Rosaguld er en blanding (legering) af guld, der indeholder ekstra kobber i forhold til det traditionelle gulguld. Kobberet giver rosaguldet sin karakteristiske rosa farve, idet mængden af sølv nedjusteres ift. mængden af kobber. Rosaguld eller “pink gold” som det også kaldes, er blevet særdeles populært de seneste år, da det ofte anses for at have et mere moderne look.
Platin
Platin er den mest værdifulde metaltype, der findes. Det er cirka 30 gange så sjældent som almindeligt guld. Platin er et rent og ublandet metal, der er grå-hvidt i farvetonerne fra naturens side. Når platin skal omdannes til smykker, består legeringen som regel af 95% platin og kun 5% andre metaller for at kunne bearbejde metallet på den helt rigtige måde.
Platin er et mere hårdt og modstandsdygtigt metal, og er meget mindre modtagelig overfor ridser og slitage. Derfor vil platinsmykker bevare deres blanke, flotte udseende betydeligt længere end andre smykke-metaller.
Rhodinering
Rhodinering er en overfladebehandling, hvor man benytter rhodium til at give metallet en blank, hvid overflade og gøre det mere modstandsdygtigt. En rhodinering forlænger smykkets nye look, eller den kan genopfriske et smykke, så det står som nyt.